Hvad nu?

Jeg tror de fleste stiller sig selv dette spørgsmål når man mærker studenterhuen så langsomt snige sig oven på hovedet. Det gør jeg i hvert fald, og det skræmmer mig.

Så meget som jeg nu glæder mig til at smage friheden og slippe for morgen moduler og afleveringer. Skræmmer den u strukturelle hverdag mig – Hvad nu? jeg går mod en tid hvor jeg selv skal til skabe min egen hverdag, nu er der intet skema der fortæller mig hvornår jeg skal stå op og hvad tid jeg har fri. Jeg skal søge et arbejde og få tjent nogle penge så jeg kan komme ud og rejse – det er vel det alle vil?

Det presser mig at jeg snart ikke har en hverdag i gymnasiet mere og heller ikke med min klasse. Disse mennesker har været en del af mit liv i 3 år nu… Det bliver svært for mig de ikke længere skal være en del af min hverdag og være omringet af det sociale. Jeg tør slet ikke tænke på når vi er færdige med skolen og derefter spredes fra alle vinde, for nu skal vi jo finde ud af hvad vi vil. Vil jeg studere videre? Arbejde? Rejse? Det er nok det spørgsmål vi alle stiller os selv, og nogle af os kan nok slet ikke svare på det.

Nogle af os vil bare nyde den tid vi har sammen nu. Her skal vi ikke tage stilling til hverken det ene eller det andet. Det eneste vi skal tænke på nu er, at eksemerne er på vej og dem skal vi igennem og så kan vi nyde friheden. Men jeg synes friheden er skræmmende, for jeg ved ikke hvad den indebærer. Intet skema ikke noget som helst, jeg har gået i skole i 12 år og nu skal jeg pludselig ikke lave afleveringer eller være sammen med mine venner til hverdag.

IMG_6639

 

Men jeg har mange gode oplevelser i vente efter gymnasiet. Først Roskilde festival, Berlin med klassen og så rejse gennem Syd og mellem Amerika i et halvt år sammen med min veninde Amanda. Men efter det aner jeg ikke hvad jeg skal.

Jeg ved ikke om jeg vil studere, gå i lære, jeg ved ikke engang hvad jeg vil være. Alle spørger mig hvad jeg vil studere eller hvad jeg vil arbejde med, og det eneste svar jeg kan give dem er at jeg vil rejse og andet ved jeg simpelthen ikke. Jeg Mener det er vigtigt at give sig selv tid til at finde ud af hvad man vil, og give sig selv lov til at tage den tid det tager at finde ud af det. Andre finder ud af det tidligt og andre sent. Man skal bare ikke presses til det, for det kommer der intet godt ud af. Jeg vil opfordre alle kommende studenter til at gøre hvad de har lyst til, og give sig selv så lang tid det tager at finde ud hvad man vil. Rejse, arbejde eller studere bare det er noget man holder af. og virkelig sørg for at nyde den sidste tid i gymnasiet for lige pludselig er den væk og du får den desværre aldrig tilbage.

// Amanda

Skriv en kommentar